Golden Retrieveren
Golden Retriever
Den typiske Golden Retriever er en smuk hund lige velegnet til jagthund, såvel som familiehund. En retriever er en apporterende jagthund, som effektivt bringer dødt eller anskudt vildt tilbage til sin fører. Ligesom de øvrige retrievere har Golden Retrieveren et medfødt anlæg for apportering. Netop på grund af sine egenskaber som jagthund er Golden Retrieveren en fremragende familiehund: nervefast, rolig, samarbejdsvillig og venlig.
Træning
En Golden Retriever er en pragtfuld hund. Den har som individ mange facetter, der hvis man som fører forstår at motivere sin hund, kan bringe mange glæder og oplevelser ind i dagligdagen. Disse glæder kan opleves på mange niveauer, i hverdagen som den omgængelige og hengivne følgesvend i hjemmet der gerne ligger i arm eller sover i fodenden, over den veloplagte og åbenlyst motiverede konkurrencehund på markprøve og udstillinger til den perfekte jagtkammerat der med største glæde og selvfølgelighed, kaster sig ud i en kold sø for at hente en død and.
Hundens brug
Det er en middelstor race der kombinerer sit venlige sind og gode evner som jagthund apportør med sine egenskaber som familiehund. På jagt anvendes den primært til arbejdet efter skuddet. Den er en god vandapportør og har normalt stor vandpassion.
Racen er kontaktsøgende og venlig overfor alle mennesker og egner sig ikke som vagthund.
Kilde;
https://www.dansk-retriever-klub.dk/
Raceinfo
Personlighed
En Golden Retriever hund er en familiehund med det største F. Faktisk er det en af de mest velegnede familiehunde, der findes. Den er legesyg, elsker at behage og at være sammen med sine mennesker. Dertil er den meget tilpasningsdygtig og finder sig godt til rette i de fleste hverdagssituationer. Uanset om det er i dagligdagen eller på rejser, ønsker den at være sammen med sin familie.
Forventet levetid
En Golden Retriever bliver typisk 10-12 år gammel.
Skulderhøjde – han
56-61 cm
Skulderhøjde – hun
51-56 cm
Vægt – han
30-35 kg
Vægt – hun
25-30 kg
Læs gerne mere om racen her;
https://golden-retriever-hund.dk/